Almen medicin

Falsk varebetegnelse – Intet personligt i personlig medicin

Debatindlæg i Jyllandsposten dec.2015

”Personlig medicin” lyder smukt. Det lægger sig op ad vores ønske om at inddrage patienterne, lytte til dem og behandle ud fra den enkeltes historie, værdier og præferencer.Men der er intet af den slags i ”personlig” medicin. Det er falsk varebetegnelse. Når regeringen vælger at lancere begrebet ”personlig medicin”, når det handler om højteknologisk forskning, kortsluttes begreberne. Så længe personen i den såkaldte ”personlige medicin” ikke har noget at skulle have sagt, foreslås en anden betegnelse, der lader personen i fred, fx netop det mere rammende ”præcisions-medicin”.

Lægeløftet og tillidens trange kår
Bibliotek for læger. 2015

Skal vi beholde lægeløfte? Selvfølgelig skal vi det. Det nuværende lægeløfte er trods sine mange år på bagen en velfungerende rettesnor for vores arbejde som læger og hjælper os med at holde den etiske fane højt.
Problemet er ikke lægeløftets ordlyd, men omgivelserne, der ikke længere har så stor respekt for dybden af det løfte, vi har afgivet.

Personcentreret medicin – Hvad er det, og hvad er det ikke?
Månedsskrift for praktisk lægegerning 2015

Personcentreret medicin tager udgangspunkt i den person, lægen møder, hvad enten vedkommende er rask eller syg, og bygger på værdier som fortrolighed, kontinuitet, nærvær, tillid og tilgængelighed. Det er patientens dagsorden, der gælder, og lægen kan i fællesskab med patienten (baseret på en relation, opbygget over tid) skræddersy en behandling under hensyntagen til patientens baggrund og historie (narrativet). Tilgangen bygger på nærhedsetik frem for nytteetik og på en bred bio-psykosocial sygdomsopfattelse.

Værdier i Almen Praksis2013-05-28 09.43.00.Tale ved Stormøde i Odense,maj 2013

I alt 8000 læger og deres personale mødtes, som led i lægekonflikten i

Videooptagelse af talen, se her (48 min inde på båndet)

 

 

Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed? Refleksioner fra almen praksis.magritte
Månedsskrift for Praksisk Lægegerning 2009

I 2009 udkom bogen med ovenstående titel. bogen er udsolgt, og kan ikke skaffes, men her henvises til det indledende kapitel af samme navn. Bogen  var resultat af et mangeårigt fælles-nordisk samarbejde i Nordic Risk Group. Den er en samling af bidrag og refleksioner fra omkring 35 kollegaer, de fleste praktiserende læger, der har beskæftiget sig med forskellige aspekter af risikotænkning og medikalisering.

 

Den moderne patient – myte eller kendsgerning?

Månedsskrift for Almen Praksis 2009

Praktisernde læger møder »den moderne patient«, der eksisterer på godt og ondt.Godt, fordi der er mange positive sider ved en patient, der er velinformeret og selv tager ansvar. Det udgør et godt grundlag for en fælles beslutning mellem patient og læge. Men vi mener også, at
det er en problematisk konstruktion, specielt fordi den udelukker den del af
patientskaren, der ikke er i stand til at indtage scenen som den velinformerede
og refleksive patient-I artiklen gennemgås også “det resursemobiliserende KRAM”, der står for Kompetence, Ressourcer, Anerkendelse og Meningsfuldhed

Lighedens illusion: At gå til læge, er ikke det samme som at gå til købmandenalmen praksis
Kapitel i Det Etiske Råds bog om læge-patientforholdet 2003

Selvfølgelig skal patienter være med til at tage beslutninger, og lægen skal som udgangspunkt ikke bestemme hvad der er godt for den enkelte patient. Men det er en illusion at tro at det er det samme at gå til læge som at gå ud og handle, og det vil være ødelæggende for såvel det danske sundhedsvæsen som for det enkelte læge-patient-forhold hvis lægen laves om til “brugsuddeler”.
At lade som om magtforholdet er væk, og at tro at dagens sundhedsvæsen er blevet til “frit valg fra alle hylder”, medfører kun frustrationer og usikkerhed blandt såvel patienter som læger.

Læs hele publikationen fra Det Etiske Råd her

At styrke patientens egne kræfter og at modvirke undertrykkende kræfter: “Empowerment i et medicinsk perspektiv
Ugeskrift for læger 2002

Empowerment -strategier indebærer, at man arbejder imod undertrykkelse af grupper og enkeltindivider, og at man er opmærksom på, at magtrelationer hele tiden er til stede. Empowerment kan være såvel mål som proces og strategi, og indebærer både at styrke patientens egne kræfter og at modvirke undertrykkende kræfter. Det konkluderes, at empowerment er særlig vigtig i relation til de svageste grupper, og at det er en relevant strategi, hvis man ønsker en grundlæggende ændring i svage gruppers indflydelse på og kontrol over eget liv og helbred, for at opnå en større lighed i sundhed.

Det rigtige og det korrekte

Månedsskrift for praktisk lægegerning februar 2001

Flere og flere mennesker kommer i praksis for at drøfte denne eller hin risikofaktor: Hvad er mit serum-kolesterol? Hvad er mit blodtryk? Skal jeg henvises til mammografi? Skal jeg have lavet smear? Det letteste er alle gange blot at gå med på tankegangen, tage celleprøven og henvise videre, når der kommer et muligt falsk positivt svar, eller tage et serumkolesterol og udregne risikoprofilen efter de nyeste retningslinier, og hvis diæten ikke overholdes give dyr medicin – det er jo ikke mig, der skal betale. Men hvis jeg altid gør det, som måske af nogle vil opfattes som det rigtige, så vil det ikke nødvendigvis være det korrekte. For hvad med alle dem der undersøges unødigt, og måske skal gennemgå en behandling for en sygdom, som aldrig var blevet til noget? Og hvor er håbet henne? Troen på at mennesker kan selv? Er det ikke muligt at glæde sig over at være rask uden at være gennemundersøgt?