Positive erfaringer i forbindelse med overgangsalderen original meddelelse Anne Charlotte Hvas Resumé Introduktion: Som en del af en større undersøgelse om »Overgangsalderen - set fra kvindens perspektiv« har det været formålet at undersøge om kvinder har positive erfaringer i forbindelse med overgangsalderen, og i bekræftende fald, hvilke. Materiale og metoder: I et spørgeskema, der blev udsendt til et tilfældigt udsnit af 51-årige danske kvinder, blev de i et åbent spørgsmål bl.a. spurgt, om der var noget ved overgangsalderen, som kunne beskrives som en lettelse. Besvarelserne blev analyseret ved kvalitativ metode. Resultater: Omkring halvdelen af de kvinder, der besvarede det åbne spørgsmål, havde positive erfaringer. Svarene strakte sig fra mere eller mindre uspecifikke udtalelser om velbefindende til meget præcise beskrivelser af lettelser i relation til ophør med menstruation (slippe for menstruation, PMS, hovedpine, prævention og graviditetsangst) og om muligheden for personlig udvikling og frihed til at koncentrere sig om egne interesser. Diskussion: Positive aspekter ved overgangsalderen er et relevant område at undersøge nærmere, såvel kvantitativt som kvalitativt. Hvis de læger, der rådgiver kvinder i overgangsalderen, altid fokuserer på alvorlige symptomer og sygdomme senere i livet, skabes og vedligeholdes der et negativt billede af den midaldrende kvinde - et billede der langtfra altid stemmer overens med kvindens egen opfattelse. I stedet for den traditionelt negative tilgang til denne periode, kan lægen prøve at se perioden i et bredere perspektiv. Ved at inkludere positive aspekter og kvindernes egne ressourcer er det måske muligt at undgå medikalisering og sygeliggørelse af kvinder i denne del af livet. . Ordet overgangsalder medfører ofte negative associationer, i hvert fald i vores vestlige kultur. I lægevidenskaben beskrives overgangsalderen som en østrogenmangeltilstand, der ubehandlet leder til nedsat livskvalitet og øget sygelighed. Blandt lægfolk såvel som blandt læger er der mange forestillinger og myter, som straks fører tankerne hen på en række generende symptomer af både fysisk og psykisk karakter. I det daglige arbejde som praktiserende læge har jeg ikke kunnet genkende det meget negative billede af kvinderne i overgangsalderen. Forestillingen om og billedet af klimakteriekvindernes elendighed og problemer pga. østrogenmangel passer ikke med de mange velfungerende og raske kvinder, jeg møder i praksis, som ofte er i deres bedste alder, selv om nogle selvfølgelig har symptomer. Det har været mit indtryk, at kvinderne har et langt mere differentieret og mangefacetteret syn på overgangsalderen, end det man ser beskrevet i medicinsk litteratur og medicinalfirmaernes reklamer. På den baggrund har jeg lavet en undersøgelse om overgangsalderen set fra kvindens perspektiv. Undersøgelsen indeholder såvel kvalitative interview som kvantitative data fra en spørgeskemaundersøgelse. Som en del af spørgeskemaundersøgelsen ønskede jeg at give kvinderne mulighed for også at fortælle om positive erfaringer i overgangsalderen, eftersom disse aspekter ser ud til at være undervurderet i mange andre undersøgelser, der primært eller udelukkende fokuserer på symptomer og negative erfaringer. Formålet med denne del af undersøgelsen har været at undersøge, om kvinder har positive erfaringer i forbindelse med overgangsalderen og i bekræftende fald hvilke. Materiale og metoder Som en del af en større undersøgelse om »Overgangsalderen - set fra kvindens perspektiv« blev der i oktober 1998 udsendt et spørgeskema til 1.261 kvinder, der var 51 år på undersøgelsestidspunktet. Kvinderne blev udvalgt tilfældigt i det danske CPR, blandt alle 51-årige danske kvinder, der var født i Danmark og havde dansk statsborgerskab. Spørgeskemaet blev afsluttet med et åbent spørgsmål med ordlyden: »Hvis De har lyst, må De gerne med nogle få ord beskrive, hvordan De har oplevet Deres overgangsalder, og hvordan forløbet har været. De må også gerne skrive, hvis der er noget ved overgangsalderen, der har været en lettelse eller en belastning, og om overgangsalderen har påvirket Deres liv i øvrigt.« Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om sociodemografiske forhold, selvvurderet helbred, menstruation, lægesøgning, hormonbehandling og symptomer. Desuden indeholdt det spørgsmål om holdninger til overgangsalder og hormonbehandling. Spørgeskemaet blev besvaret af 975 kvinder, svarende til 77%. I alt 719 kvinder anførte, at de var eller havde været i overgangsalderen. Det var kun disse kvinder, der blev bedt om at besvare det åbne spørgsmål. I alt 393 besvarede spørgsmålet, og materialet til denne undersøgelse består af disse 393 besvarelser (Fig. 1 ). Analyse Der er blevet brugt en kvalitativ metode i analysen af materialet mhp. at kategorisere kvindernes erfaringer. For en udførlig beskrivelse af analysen henvises til originalartiklen (1). De 393 svar blev udskrevet i sin helhed i én lang tekstfil på 54 maskinskrevne sider. Omfanget af det enkelte svar varierede fra en enkelt linje til mere end én side. Svarene var yderst forskellige, fra lange detaljerede beskrivelser af oplevelser i overgangsalderen til korte sætninger, blot for at ønske mig held og lykke med undersøgelsen. Kvinderne brugte også muligheden for at supplere nogle af de forudgående lukkede spørgsmål samt fx til at forklare, hvorfor de var stoppet med hormonbehandling. Bortset fra de positive erfaringer, som bliver resumeret nedenfor, beskrev mange kvinder generende symptomer og andre aspekter ved overgangsalderen, som også er kendt fra andre undersøgelser. Denne artikel har imidlertid kun til formål at beskrive de positive erfaringer. Resultater Af de 393 kvinder, der besvarede det åbne spørgsmål, beskrev 194, eller ca. halvdelen af kvinderne, ét eller flere positive aspekter ved overgangsalderen. Svarene strakte sig fra uspecifikke udtalelser i generelle vendinger, til meget præcise beskrivelser. Totalt var der 268 citater af positiv karakter, idet der kunne være flere fra hver kvinde. De generelle og uspecifikke beskrivelser handlede om velbefindende eller var simpelthen en konstatering af slet ikke at have problemer. De konkrete beskrivelser handlede primært om lettelser i relation til ophør af menstruation og dertil hørende problemer og om muligheden for personlig udvikling. En af de deltagende kvinder opsummerede de positive forandringer i én sætning: »Psykisk har jeg følt mig vældig styrket ved at komme igennem overgangsalderen - mit sexliv er blevet sjovere - jeg er mere determineret om, hvad jeg har lyst til ... Jeg glæder mig til at blive mormor snart - jeg er ved at skifte job og har meget mod på det.« En periode med velbefindende og uden nævneværdige problemer I alt 39 kvinder beskrev overgangsalderen som en periode med velbefindende enten fysisk eller psykisk. Kvinderne nævnte godt helbred og god økonomi og en tid fyldt af energi. En kvinde fortalte om sit nye job og velfungerende parforhold, og konkluderede: »Jeg oplever virkelig nogle pragtfulde år lige nu.« Næsten hver fjerde kvinde kom med en slags omvendte udtalelser, der understregede, at de ikke havde problemer. Disse udtalelser fungerede som en negation til de negative forventninger, som kvinderne havde, og de gav udtryk for, at de mente, at forløbet af lige netop deres overgangsalder så ud til at have været lettere, end det havde været for andre kvinder. Typiske udsagn var: »Jeg har været heldig« eller »Ikke så stor en belastning som jeg ellers har hørt om«. En lettelse at slippe for menstruationerne og de tilhørende problemer I alt 80 kvinder nævnte lettelsen ved at slippe for menstruationerne og de tilhørende problemer. Mange kvinder ser ud til at være tilfredse med livet uden menstruationer, som de har haft i mange år. Lettelsen gik blandt andet på at være fri for bind og tamponer, men handlede også om, at der for nogle har været en årrække med blødningsforstyrrelser, som beskrives som belastende: »Blødningerne var et problem til sidst, så det er en lettelse at være fri for disse«. Andre kvinder beskrev, at det var en lettelse at slippe af med symptomer, der havde været besværlige i forbindelse med deres menstruationer. Det kunne dreje sig om PMS, hovedpine, migræne, hævelser, brystspændinger eller humørsvingninger. For andre igen handlede det om at slippe for graviditetsangst og problemer med prævention. I sidste ende kunne dette også påvirke seksualiteten: »En lettelse i samlivet at faren for graviditet er mindre.« Et bedre sexliv Ni kvinder beskrev positive erfaringer i relation til deres seksuelle liv. Nogle kvinder beskrev, at de havde fået mere lyst til sex, at overgangsalderen var en dejlig tid seksuelt, eller at sexlivet havde fået en opblomstring. Og igen - en undren over at det ikke var som forventet: »Mærkeligt nok, har sexlivet aldrig været bedre.« Mulighed for personlig udvikling og frihed til at koncentrere sig om egne interesser I alt 39 kvinder udtrykte, at overgangsalderen og »livet i øvrigt« havde påvirket dem i positiv retning. Nogle kvinder beskrev, at de havde brugt overgangsalderen som en ydre anledning til at omprioritere og tage beslutninger om »sporskifte«. Andre nævnte vigtigheden af at have indset, at livet ikke er evigt med en påmindelse om at »bruge livet, mens man har det«. Kvinderne gav udtryk for, at der var sket en personlig udvikling, men på meget individuelle måder: »Jeg er mere tænksom«, »Man bliver voksen«, »Jeg har fået mere kontakt med mine følelser«, eller »Jeg er blevet bedre til at sige min mening». Kvinderne beskrev på mange måder, at det var en lettelse, at børnene var blevet voksne og i stand til at klare sig selv. Det giver muligheden for at bruge mere tid på sig selv og egne interesser, og blev beskrevet som »frihed« eller »ro«. Eller som en af kvinderne siger: »Ellers oplever jeg det som en ny tid i mit liv, hvor børnene er fra hånden, og jeg har mere tid til det, jeg gerne vil gøre.« Diskussion Var der forskel på kvinder, der besvarede det åbne spørgsmål, og kvinder, der ikke besvarede spørgsmålet? Kvinder, der besvarede det åbne spørgsmål, var generelt bedre uddannede end kvinder, der ikke besvarede spørgsmålet. Dette var forventet, eftersom uddannelse afspejler evnen til at kunne udtrykke sig skriftligt. Til gengæld var der ikke forskel mht. tilknytning til arbejdsmarkedet, brug af hormonbehandling, symptomernes sværhedsgrad eller selvvurderet helbred. Der var flere besvarelser fra kvinder, der enten anså overgangsalderen for en belastende periode eller for en mulighed for udvikling, end fra kvinder der ikke havde nogen holdning til overgangsalderen eller blot mente, at det var en periode, der skulle overstås. Alt i alt betyder det, at de kvinder, der har besvaret det åbne spørgsmål, ikke ser ud til at have haft en lettere overgangsalder, men at de har en mere markant holdning og er bedre i stand til at formulere denne. Hvor meget kan man udlede af et åbent spørgsmål i et spørgeskema? Formålet med denne del af undersøgelsen var at finde forskellige eksempler på positive erfaringer, ved simpelthen at spørge kvinderne selv. Det har ikke været hensigten at kvantificere, hvor mange kvinder der faktisk havde positive erfaringer, hvilket ikke kan gøres med denne metode. For at lave kvantitative beregninger er det nødvendigt at bruge lukkede spørgsmål, eftersom et åbent spørgsmål ikke siger noget om, hvad der ikke står. Hvis en kvinde ikke nævner positive erfaringer, betyder det ikke nødvendigvis, at hun ikke har positive erfaringer, kun at hun ikke har skrevet om dem. Svarene i det åbne spørgsmål afhænger også af konteksten, dvs. kvinderne bliver påvirket af, hvad de andre spørgsmål handler om, og af hvad de tror, at spørgeren gerne vil vide noget om. Mange spørgsmål var medicinsk orienterede, og dette påvirkede svarene i retning af at handle om menstruationsforhold og dertil relaterede problemer. Det var mindre forventet, at kvinderne beskrev positive psykologiske konsekvenser, eftersom dette ikke var nævnt direkte. For at få en bedre forståelse af disse forhold, er det nødvendigt at udvikle nye spørgsmål til kommende spørgeskemaer. Undervurderes overgangsalderens positive aspekter? Det er tidligere fremført, at den medicinske profession har et mere negativt syn på overgangsalderen end kvinderne selv (2, 3). Dette kan blive en selvforstærkende tænkemåde, som fører ind i en ond cirkel, hvor fokusering på negative forhold fra lægernes side påvirker kvinderne til at få et negativt syn på denne del af livet, hvilket i sidste ende kan betyde et forløb med flere symptomer. For eksempel er det fundet, at kvinder med meget negative forventninger til overgangsalderen også får flere symptomer (4, 5). Selv om der findes kendskab til positive aspekter ved overgangsalderen (6-8), er dette ofte noget der bagatelliseres i den medicinske holdning til overgangsalderen, der oftest fokuserer på symptomer og sygelighed. Denne kundskab kunne være væsentlig for kvinder, der søger lægelig rådgivning, fx hos deres praktiserende læge. I en sådan rådgivning er det vigtigt ikke kun at fokusere på medicinsk risiko, men også at inddrage kvindernes egne ressourcer ikke mindst for at undgå sygeliggørelse. De mange udtalelser om positive erfaringer betyder, at dette er et relevant område at undersøge nærmere, såvel kvantitativt som kvalitativt. Andre undersøgelser har vist, at kvinder, der selv har erfaring med overgangsalderen, har et langt mere positivt syn på denne, end kvinder der endnu ikke er i overgangsalderen (2, 9). Dette tyder på, at kvinderne ændrer deres holdning til overgangsalderen, delvis fordi det ikke var så slemt, som de havde forventet, og delvis fordi de har haft positive erfaringer. Mange kvinder nævner lettelsen ved at være fri for menstruationer. I vores kultur, hvor menstruation ikke har nogen høj status, og hvor bind og tamponer helst skal gemmes væk og være usynlige, er dette ikke en overraskelse. Mange kvinder nævner også, at det er rart at blive fri for de andre relaterede problemer såsom humørsvingninger og depressioner. Der er mange forestillinger om, at disse symptomer er tegn på overgangsalderen, men disse kvinder har altså oplevet det modsatte: at symptomerne forsvinder i overgangsalderen. Kun få kvinder har nævnt seksualiteten. Dette var forventet, fordi sex til dels er tabu, og fordi der ikke var spørgsmål, der direkte omhandlede seksualiteten. De få kvinder, der har nævnt positive erfaringer på det seksuelle område, er alligevel medtaget, fordi deres erfaringer er i kontrast til den almindelige forventning. Det er muligt, at nogle kvinder oplever seksuelle problemer efter overgangsalderen, men det er også muligt, at nogle kan kompensere for dette, ved at de har mere tid, erfaring eller en partner, som de kender godt fra et langt samliv. I dette materiale er der ikke spor af det såkaldte empty-nest-syndrom, hvor kvinder sørger over, at børnene er fløjet fra reden. Til trods for hvad der tidligere er sagt om tolkning af, hvad der ikke er skrevet, er dette en overraskelse. I stedet lægger svarene op til, at kvinderne er tilfredse med færre omsorgsforpligtigelser og dermed mere tid til at dyrke egne interesser eller jobmuligheder. Måske handler det om, at empty-nest-syndromet var et problem for tidligere generationer, men ikke for danske kvinder i dag, hvor omkring 80% af de 51-årige kvinder er på arbejdsmarkedet. Kvindernes oplevelse af overgangsalderen som en mulighed for personlig udvikling og indre vækst er vigtig. I psykologisk og »alternativ« litteratur bliver overgangsalderen beskrevet som en livsperiode med mulighed for kvinderne for at udvikle indre visdom og kræfter. Som læger, der rådgiver kvinder i overgangsalderen, skal vi være mere opmærksomme på, hvilke billeder og forestillinger vi skaber eller fremmer (10, 11). Hvis vi altid fokuserer på alvorlige symptomer og sygdomme senere i livet, er vi med til at skabe og vedligeholde det negative billede af den midaldrende kvinde - et billede der, som denne undersøgelse viser, langtfra altid stemmer overens med kvindens egen opfattelse. I stedet for den traditionelt negative tilgang til denne periode med fokusering på risici er der grund til at se den i et bredere perspektiv. Ved at inkludere positive aspekter og kvindernes egne ressourcer er det måske muligt at undgå medikalisering og sygeliggørelse af denne del af livet. Summary Anne Charlotte Hvas: Positive aspects of the menopause. Ugeskr Læger 2002; 164: 2614-7. Introduction: As a part of a larger study, »Menopause described from the woman's perspective,« it was the aim to explore whether women have any positive experiences in relation to the menopause and, if so, the nature of these experiences. Materials and methods: In a questionnaire, sent to a random sample of 51-year-old Danish women, an open-ended question concerning the course of menopause was included. A qualitative approach was used in the analyses. Results: Of 393 women who answered the open-ended question 194 women described positive aspects of the menopause. The total number of replies with a positive content was 268. These varied from unspecific statements describing a period of well-being or simply of having no problems at all, and concrete descriptions which primarily dealt with the relief that menstruation had ceased with its associated problems, such as PMS and fear of pregnancy. Lastly, they dealt with the possibility of personal growth and freedom to concentrate on the women's own requirements. Discussion: The positive aspects of the menopause are a relevant field to investigate further, quantitatively as well as qualitatively. It is recommended that, in counselling, doctors include positive aspects and women's own resources to avoid the use of medication and unintentionally inducing a feeling of illness at this time of life. Reprints: Anne Charotte Hvas, Afdeling for Almen Medicin, Panum Instituttet, Københavns Universitet, DK-2200 København N. E-mail: lotte.hvas@dadlnet.dk This article is based on a study first reported in the Maturitas 2001; 39: 11-7. With permission from Elsevier Science. Antaget den 20. marts 2002. Københavns Universitet, Afdeling for Almen Medicin og Central Forskningsenhed for Almen praksis. Litteratur 1. Hvas L. Positive aspects of menopause. A qualitative study. Maturitas 2001; 39: 11-7. 2. Avis NE. Women's perception of the menopause. Eur Menopause J 1996; 3: 80-4. 3. Liao K, Hunter MS, White P. Beliefs about menopause of general practitioners and mid-aged women. Fam Pract 1994; 11: 408-12. 4. Avis NE, McKinlay S. The Massachussetts Women's Health Study: an epidemiologic investigation of the menopause. JAMA 1995; 50: 45-9. 5. Hunter M. The south-east England longitudinal study of the climacteric and postmenopause. Maturitas 1992; 14: 117-26. 6. Hunter MS. Emotional well-being, sexual behaviour and hormone replacement therapy. Maturitas 1990; 12: 299-314. 7. Dennerstein L, Smith AM, Morse C. Psychological well-being, mid-life and the menopause. Maturitas 1994; 20: 1-11. 8. Daly J. Facing change, women speaking about midlife. I: Komesaroff P, Rothfield P, Daly J, eds. Reinterpreting menopause. London: Routhledge, 2001: 159-75. 9. Koster A, Davidsen M. Climacteric complaints and their relation to menopausal development - a retrospective analysis. Maturitas 1993; 17: 155-66. 10. Hollnagel H, Malterud K. Shifting attention from objective risk factors to patients' self- assessed health resources: a clinical model for general practice. Fam Pract 1995; 12: 423-9. 11. Malterud K, Hollnagel H. Women's self-assessed personal resources. Scand J Prim Health Care 1997; 15: 163-8. Tilbage UGESKRIFT FOR LÆGER Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet. Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde. Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.